Chang San-Feng

Der er naturligvis adskillige myter om Tai Chis oprindelse, men grundlæggeren menes at være en vis Chang San-Feng født omkring midnat 9. april 1247. Han begyndte som 12-årig at studere klassisk litteratur. På grund af sin gode hukommelse og årvågenhed, blev han senere ansat som regeringsembedsmand. Han lærte at meditere, og efter sine forældres død, trak han sig tilbage fra sine officielle pligter, og vendte hjem til sin fødeby. Han studerede på forskellig vis den gamle Shao-Lin kampkunst, udviklet til brug for fysisk svage munke af den buddhistiske munk Da-Mo. Shao-Lin blev udviklet på baggrund af Yin-Gin Ching (Muskel- og Seneforvandlings Klassikeren) samt Hsi-Swi Ching (Marvrensnings Klassikeren).

Der er adskillige historier om hvorledes Chang San-Feng videreudviklede Shao-Lin til Tai Chi. At han skabte den i drømme er måske nok ubeviseligt. Imidlertid skabte den franske matematiker Pascal da han var 16 år en epokegørende geometrisk teori i en drøm han havde, efter at have studeret et matematiske problem hele dagen. Chang San-Feng kan - med sin solide forankrethed i Shao-Lin træningen - have brugt det ubevidste til at skabe Tai Chi.

Ifølge en anden teori - der selvfølgelig ikke udelukker den første - hørte Chang San-Feng en dag mens han levede i Wu Tang-bjergene en usædvanlig lyd. Det var fugle, der sad i træerne og gjorde et farligt spektakel ned mod jorden, hvor der lå en slange med løftet hoved og så op på dem. Et øjeblik senere spredte en af fuglene sine vinger og fløj ned for at angribe slangen. Slangen bevægede sig lidt for at undgå angrebet, men beholdt sin sædvanlige kraftfulde, bløde smidighed og cirkulære form. Således fortsatte kampen, op og ned, frem og tilbage - indtil Chang San-Feng trådte ud af døren. Straks fløj fuglene bort og slangen forsvandt.

Derved åbenbaredes princippet om blødhedens fortræffelighed (i modsætning til hårdhed) sig for Chang San-Feng, og han begyndte at skabe Tai Chi. Formålet med bevægelserne i Tai Chi er at omdanne menneskets indre energi Qi (udtales tji) til Shen (Ånd), og at bruge indre snarere end ydre styrke.

Chang San-Feng

Der findes naturligvis masser af historier om Chang San-Feng's evner. Mange af historierne kan virke ret overdrevne, endda usandsynlige. Hvis man har mødt et menneske, der blot i nogen grad har demonstreret nogle de bemværkelsesværdige evner seriøs Tai Chi-træning medfører, kan man måske udvikle et mere nuanceret synspunkt.

I alle tilfælde kan seriøse studerende bruge historierne om Chang San-Feng's niveau til at skabe egne mål. Således bliver historierne lærerige og minder en om, at vedholdende træning gøre mester.

Når vinteren var virkelig kold, og stien uden for templet hvor han trænede var dækket af sne, holdt Zhang af at gå ud og nyde det snedækkede landskab. Hvor han havde gået var der ingen fodspor, som om ingen havde gået der. Fænomenet har endog et specielt udtryk på kinesisk, og beskriver en energi- og bevidsthedsmæssigt meget potenseret og forfinet tilstand for et menneske at have opnået. Nogle påstår, at der her er tale om beherskelse af en såkaldt ud-af-kroppen oplevelse.

Historien fortæller også, at han ved hjælp af sin indre kraft kunne smelte sneen når han gik forbi den. Varmen fra hans krop kunne så være så intens, at stien bag ham ville komme tilsyne under den smeltede sne, som om der var det varmeste solskin.

Det siges også, at når han mediterede om natten, ville hans kultiverede energi - den såkaldte Qi - få hans kåbe til at blafre, lisom væggene omkring ham ville ryste. Disse fænomener indikerede, at hans indre energi havde nået et højdepunkt. Han havde nået det niveau, hvor Qi var blevet transformeret til Shen. Hans spirituelle og fysiske energi var harmoniserede.