I en Tai Chi-klasse følger alle nogle enkle regler:
Spis aldrig et hovedmåltid mindre end en time før du skal træne Tai Chi.
Sørg for at drikke vand før træning.
Sluk venligst din mobiltelefon før du kommer ind i klassen.
Tai Chi trænes bedste i løstsiddende tøj og flade sko, evt. barfodet.
Tai Chi er meditation. Vær derfor venlig at komme lidt før tid; så kan du også slappe lidt af og klæde om. Ved at komme til tiden undgår du også, at dine medstuderende bliver irriterede på dig. Skulle du alligevel komme for sent, bedes du klæde om, inden du kommer ind og lister ind i den bagerste række.
Respekter din lærer, såvel som dine medstuderende.
Tai Chi lærer du ikke ved at stille spørgsmål. Tai Chi lærer du ved at sé & lytte - og derefter omhyggeligt fokusere på at træne det, du har set og hørt.
Når instruktøren demonstrerer en bevægelse, og du står foran nogen, så sæt dig ned på hug eller gå lidt til siden, så andre også kan se.
Iagttag dig selv, mens du træner. Lyt til dig selv og din krop og hav tillid til udviklingen af din egen indre fornemmelse for stillinger og bevægelsesprincipper. Accepter at det tager tid for din krop at blive stærkere, for din opmærksomhed at skærpes og for din ånd at åbne op.
Evt. samtale med instruktøren sker efter undervisningen.
Husk, at den gode stemning i klasserne er du selv med til at skabe.