Qigong er træningsmetoder, hvormed det enkelte menneske egenhændigt kan styrke kroppens vitale energi. Herved aktiveres kroppens egne selvhelbredende kræfter. Metoder til aktivering af kroppens egne selvhelbredende kræfter bør være det centrale i ethvert fornuftigt sundhedssystem.
I modsætning til vesterlandske træningsmetoder, der primært fokuserer på udvikling af muskler og kredsløbs-fitness, så fokuserer Qigong på at styrke de indre systemer. Der findes specifikke øvelser, der nærer hvert enkelt indre organ, sanseorganer (øjne, ører etc.), sener og ledbånd samt forplantningsorganerne. Der findes endog et Qigong-system til at styrke knogler og knoglemarv.
Der findes i dag hundreder af Qigong-hospitaler og klinikker over hele Kina, hvor mange forskellige sygdomme lige fra gigt til cancer bliver behandlet med succes af Qigong-terapi - enten alene eller sammen med akupunktur, urter eller vestlig medicin.
Der er forskellige grunde til at træne Qigong: for at styrke helbred og fitness, healing, for at udvikle kampkunstfærdigheder og for spirituel udvikling. Forskning har vist, at regelmæssig Qigong-træning forøger ens evne til at udstråle høje niveauer af elektriske, magnetiske og subsoniske impulser. Disse evner hos Qigong-udøvere anvendes intensivt i Kina til healing.
De mere fysisk aktive Qigongs styrker og reparerer de subtile "Qi-ledninger" i energi-kroppen, også kaldet meridian-banerne. Således udvikles en stærk og smidig ramme for bevægelse og forfinelse af Qi. Bestemte Qigong-standings er stillinger, der hjælper med til at grounde ens energi. På den måde skabes fundamentet for at "tappe" det grænselse reservoir af transpersonel Qi i naturen.
Qi betyder energi eller åndedræt, mens gong betyder færdighed. Således kan enhver (taoistisk) øvelse, der arbejder med åndedrættet, kaldes en Qigong-øvelse.
Det centrale element i træningen er at tillade åndedrættet at blive helt naturligt. Kendetegnene ved at naturligt åndedræt er, at det er stille, blødt, jævnt, langt og dybt.
Enhver tanke og følelse afspejler sig i åndedrættet. Fx holder vi lidt på vejret, når vi koncentrerer os om et matematisk problem; vi stønner, når vi er sexuelt ophidsede; vi sukker og ånder tungt, når vi er deprimerede.
Omvendt påvirker enhver ændring i åndedrættet sindet. Vender åndedrættet tilbage til sin naturlige afslappede tilstand, virker dette meget velgørende og helende på både krop og sind.
Den dybe afslapning tillader kroppens egentlige "indre åndedræt" at dukke op. Hermed dannes den opbyggende Qi, som et visdomsfyldt sind kan udvikle sig på.
Mange af de tidligst kendte former for Qigong var udledt af dyrebevægelser. For eksempel stammer de Qigong-klassikere (Tao Yin Tu), der blev opdaget i King Ma's grav i 1973, fra det 2. årh. f.kr., og indeholder illustrationer af over 40 Qigong-stillinger, der blev brugt til at styrke helbredet og heale specifikke sygdomme; over halvdelen af disse stillinger var dyrebevægelser.
Hua T'o, en kendt taoistisk læge fra det 2. årh., skrev: "Strømmende vand rådner ikke; drejende dørhængsler ruster ikke." Derfor udtænkte Hua T'o en række Qigong-øvelser kendt som Wu Jin Xi eller "De Fem Dyrelege" til sine patienter. De var baseret på bevægelser hos trane, bjørn, abe, hjort og tiger.