Klassisk Tai Chi-træning kombineres i Kina ofte med brug af urtemedicin. Idéen er, at få urter og træning til at samarbejde for at styrke specielt de indre organer.
Goji-bær er et eksempel p� en sådan urt. Her er tale om de tørrede frugter fra busken Lycium barbarum. Frugten ligner en rosin, men har en intens rød farve. Planten gror vildt i bjergdalene i Himalaya i Tibet, og dyrkes i stor stil i Kina. I Østen berømmes bærrene for deres næringsrige kvaliteter, og de har i årtusinder været brugt i Traditionel Kinesisk Medicin (TKM).
Goji-bær indeholder 18 forskellige slags aminosyrer inkl. de essentielle aminosyrer samt op til 22 spormineraler. De er den rigeste naturlige kilde til karotin, som vi kender til på hele planeten. De indeholder op til mere en 50 gange den mængde C-vitamin (vægt-målt), som findes i appelsiner. Goji-bær indeholder også polysaccharider, som styrker immunforsvaret; en af disse har man fundet ud af er kraftigt sekretfremkaldende, idet det stimulerer udskillelsen af menneskets foryngende hormoner i hypofysen. Bærret er desuden fyldt med antioxydanter. Smagen er som en blanding af rosin og tranebær.
Goji-bærret er først fornylig blevet introduceret her i Vesten. Blandt grundene til, at denne urt er blevet så populær i vidt forskellige kulturer, er flg:
Der eksisterer en ubekræftet, men dog veldokumenteret beretning om en vis Li Qing Yuen, der var urtekyndig, dyrkede kampkunst og tilbragte ret megen tid i bjergegne. Hr. Li ernærede sig hovedsageligt af de grønsager, der vokser over jorden samt urter, herunder en daglig portion af Goji-bær og Panax Ginseng. Kilderne indikerer, at han levede i 256 år (1677-1933). I 1927 inviterede den kinesiske general Yang Sen ham til sin residens, hvor billedet herunder blev taget af Li Qing Yuen.